Rejsebetingelser
pr. 1/8-2011
Arrangement
Rejserne i dette program er arrangeret af Fairway Tours
Golf Rejser Aps i samarbejde med hoteller og lokale tur
operatører.
Tilmelding
Tilmeldingen er bindende for såvel kunde som Fairway
Tours Golf Rejser Aps når depositum er betalt og
modtaget af Fairway Tours Golf Rejser Aps. Ved
indbetaling af depositum bekræfter kunden samtidig, at
have accepteret vilkårene i nærværende
rejsebetingelser, og de på bekræftelsen/fakturaen nævnte
bestemmelser. Hvis depositum ikke indbetales indenfor
den angivne frist, bortfalder aftalen. De rejsendes
navne skal oplyses, nøjagtigt som angivet i passet -
primært a.h.t. flybilletten. Sker dette ikke hæfter
bestiller selv for evt. ekstraudgift i forbindelse med
navneskift.
Betalingsbestemmelser
Depositum d.kr. 2.500 opkræves ved bekræftelse af
reservationen. Eventuel afbestillingsforsikring skal
bestilles samtidig med rejsen og senest indbetales
samtidig med depositum. Restbeløbet skal uopfordret være
Fairway Tours Golf Rejser Aps i hænde, senest 60 dage
inden afrejse. Bestilles rejsen med mindre end 60 dage
til afrejse, skal hele beløbet være Fairway Tours Golf
Rejser Aps i hænde indenfor 5 dage efter bekræftet
bestilling. Rejsebevis, flybilletter og anden
information, bliver fremsendt på mail således, at de
rejsende har dem i hænde ca. 10 dage inden afrejse. Ønskes
disse fremsendt som hardcopy, tillægges der kr. 50 pr
reservation. Såfremt fristen for indbetaling af restbeløbet
ikke er overholdt, er man ikke sikret deltagelse i den
bestilte rejse.
Afbestilling
Følgende regler er gældende, såfremt der ikke er anført
andre bestemmelser på dit deltagerbevis/faktura: Ved
afbestilling senest 42 dage før afrejsen er depositum
tabt.
Ved afbestilling mellem 42 og 14 dage før afrejsen er
50% af rejsens pris tabt.
Ved senere afbestilling kan tilbagebetaling ikke
forventes.
Vær opmærksom på, at der ved evt. ændringer opkræves
d.kr. 300 pr. bestilling
Vi anbefaler, at du som min. tegner en afbestillingsforsikring,
der dækker i tilfælde af sygdom/dødsfald hos den
rejsende eller nærmeste familie. Vær særlig opmærksom
på de nye regler, vedrørende dækning under det gule
Sundhedsbevis. Oplysninger herom kan fås hos Fairway
Tours Golf Rejser Aps eller vores samarbejdspartner
Gouda
Prisændringer
Priserne er baseret på de i øjeblikket (Juni 2011) gældende
priser og valutakurser. Ifølge lovgivningen kan
rejsearrangøren forhøje den aftalte pris som følge af
stigende transportomkostninger (herunder brændstofpriser),
ændrede skatter, afgifter, gebyrer og valutakurser.
Eventuelle prisstigninger skal varsles senest 20 dage før
rejsens påbegyndelse. Prisændringer vil blive beregnet
efter følgende principper: 1) Ved ændringer af
flypriser, samtlige skatter/afgifter med det aktuelle
beløb, såfremt dette overstiger kr. 100. 2) Valutaændringer
på mere end + 5 % eller - 10 % i forhold til
prislistens udgivelsesdag. Prisændringen vil alene
omfatte omkostninger vedrørende landarrangement. 3)
Generelle prisnedsættelser som følge af ekstraordinære
prisfald på flybilletter vil komme alle kunder til
gode, uanset hvornår rejsen er bestilt eller betalt.
Rejseforsikring
Alle rejsende bør være behørigt forsikrede. Vi
anbefaler, at der tegnes en forsikring, som dækker
omkostningerne i forbindelse med sygdom, eventuel
hjemtransport i forbindelse med sygdom eller ulykke,
bagage, ansvar med mere. Oplysninger herom fås hos
Gouda eller Fairway Tours Golf Rejser Aps
Flyrejsen
Såfremt du udover den anførte rejserute har særlige
krav til din billets fleksibilitet, skal dette være anført
på Faktura/deltagerbevis. Ændringer af rejserute, forlængelse
eller vederlagsfri annullering kan kun ske, såfremt
dette er anført på Faktura/Rejsebevis. Vi gør opmærksom
på, at navn/e på deltagerbeviset og især på fly
billetter, skal stemme overens med det i passet. Såfremt
der er uoverensstemmelse mellem navn/e i pas og
billetter, kan rejse nægtes uden ansvar for flyselskab
og arrangør. Afvisningen vil blive betragtet som
afbestilling fra kundens side med deraf følgende
afbestillingsgebyrer til følge. Ved rejser til Tyrkiet
skal passet være gyldigt i mindst 90 dage fra
indrejsedato
Overdragelse
I henhold til lovgivningen kan man overdrage sin rejse
(f.eks. i stedet for at afbestille) til enhver, der
opfylder de nødvendige betingelser for at deltage i den
pågældende rejse. På grund af de ofte benyttede
restriktive flybilletter, er dette ikke tilrådeligt, da
hele flybillettens pris normalt er tabt. Såfremt
overdragelse er mulig, skal ønsket herom fremsættes
skriftligt senest 14 dage før afrejse. Ved overdragelse
opkræves et gebyr på kr. 500 per person. Ved
overdragelse hæfter den oprindelige kunde solidarisk
med den ny rejsende for betaling af et restbeløb og
omkostninger, der følger af overdragelsen.
Aflysning
Rejsen kan aflyses på grund af udefra kommende omstændigheder,
som Fairway Tours Golf Rejser Aps og vor
samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft
mulighed for at forudse (force majeure lignende
forhold). I dette tilfælde refunderes rejsens fulde
pris, og kunden kan derudover ikke gøre krav på
erstatning.
Arrangørens
ansvar
Fairway Tours Golf Rejser Aps optræder som agent for
lokale hoteller, golfbaner og agenter. Fairway Tours
ansvar for mangler samt person- og tingskade er begrænset
til det erstatningsansvar vore leverandører har i
henhold til internationale konventioner for fly-, skibs-
og togtrafik. Flytrafik: Warszawa Konventionen,
skibsrejser: Athen Konventionen, togrejser: COTIF/CIF
Konventionen.
Erstatningsbeløbene i de internationale konventioner er
sædvanligvis meget lave. For personskader i forbindelse
med flytransport ofte kun ca. kr. 100.000. Også
erstatning for ødelagt bagage er meget begrænset.
Kundens
ansvar
Kunden er forpligtiget til at sørge for gyldigt pas og
de for rejsens gennemførelse nødvendige visa og
vaccinationer, til at holde sig underrettet om
eventuelle ændrede hjemrejsetider og genbekræfte sin
pladsreservation ved at kontakte flyselskabet senest 72
timer før hjemrejsen. Undlades dette har flyselskaberne
ret til at disponere over pladserne, uden kunden kan
rejse krav. Til at møde rettidigt på de i rejseplanen,
eller ved anden tydelig anvisning oplyste steder, ved ud
og hjemrejse.
Reklamation
Reklamation over mangler på rejsen skal rettes til
Fairway Tours Golf Rejser Aps eller vor stedlige repræsentant
så snart manglen konstateres, således at Fairway Tours
Golf Rejser Aps straks kan forsøge at afhjælpe
forholdet. Krav angående mangler, der ikke har kunnet
afhjælpes på stedet, skal være Fairway Tours Golf
Rejser Aps i hænde senest 10 dage efter rejsens
afslutning.
Ved uenighed mellem Fairway Tours Golf Rejser Aps og den
rejsende vedrørende mangler ved rejsen, kan sagen
indbringes for:
Pakkerejse-ankenævnet
Røjelskær 11, 3.
2840 Holte
Værneting
og lovvalg
Værneting: Sø- og Handelsretten i København.
Eventuelt søgsmål mod Fairway Tours Golf Rejser Aps
skal afgøres efter dansk ret og anlægges ved dansk
domstol eller voldgift.
Pas
og visum
Kunden er forpligtiget til at sørge for at medbringe
gyldigt pas og de for rejsens gennemførelse nødvendige
visa. Ved rejser til Tyrkiet, skal passet være gyldigt
i mindst 90 dage fra indrejsedato. Ved andet
statsborgerskab end dansk og svensk, skal den rejsende
selv søge oplysninger om de krav, der stilles til
eventuelt visum. Den rejsende skal endvidere ved
bestillingen oplyse om andet statsborgerskab end dansk
og svensk, så Fairway Tours Golf Rejser Aps kan give
fornøden vejledning. Undlades sådanne oplysninger med
en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der
ikke gøres krav gældende overfor Fairway Tours Golf
Rejser Aps.
Med forbehold for trykfejl i program/prisliste